onsdag den 10. august 2011

Forsiden


 Vores lille hus i haven


I haven på "Kastaniely" har der siden 1830erne stået et gammelt tørvehus med gammeldags lokum.
Det har indtil nu været blevet brugt til opmagasinering af redskaber og havemøbler, men skæmmede det samlede indtryk af haven med dets bliktag og slidte vægge og døre. Dette gav os ideen til at istandsætte huset til et lyst havehus som om sommeren kunne benyttes til havegæster og til omplantning og opbevaring af planter i vinterperionden

Tanken var i stedet for at rive det ned at erstatte bliktaget med strå, lave 1. sal til soveplads, indsætte genbrugsvinduer ud imod haven, lægge genbrugsfliser på gulv og fylde huset med arbejdsborde og stole, så det blev brugbart og dermed i stedet en del af haven.

For på sigt at kunne benytte huset endnu mere er de næste projekter at få indlagt strøm  til lidt lys, varme og kogeplade, få isat et campingkloset i det gamle lokum af træ og måske isætte et større vinduesparti, så huset evt. kan udlejes til cykelturister der vil rundt i det sydfynske.

Indgangen til drivhuset.

1 kommentar:

  1. Hvor er det et lækkert hus du har dig der. Mange hilsner

    SvarSlet